I min familie har jagten altid haft stor interesse og specielt jagten med den stående hund. Min far ønskede selv at avle sine jagthunde, som var pointere og derfor begyndte han i 1947, at deltage på markprøver med sine hunde, for at måle dem med andre veldresserede hunde og ikke jagtkammeraternes til lejligheden medtagne hunde. Siden er interessen blevet mere intens og undertegnede ser nu lige så stor en fornøjelse ved at deltage i en hundeprøve, som at gå på jagt.
Kan man nå højere som opdrætter, end at vinde en prøve med en hund, finde hvem denne hund skal parres med, udvælge en hvalp og vinde en prøve med den. Flemming Fuglede Jørgensen |